Stenalderbrød

En skive af stenalderbrødet er et godt alternativ til en myslibar. Jeg har ofte en skive med i lommen, når jeg er ude og løbe i Dyrehaven. Så står jeg der og tygger på mit stenalderbrød, mens jeg betragter Eremitageslottets flotte irrede kobbertag. Det er faneme livet.

Jeg synes ikke, stenalderbrødet kan erstatte rugbrødet, men det er et godt supplement. En enkelt eller to skiver stenalderbrød med sild eller ost er en glæde hver gang. Men det smager også godt, som det er uden noget på. Stenalderbrødet er super let at lave.

100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hørfrø
100 g sesamfrø

5 æg
1 dl olie
2 tsk. salt

Form på 2 liter

Mal mandler og valnødder i en foodprocessor (du kan evt. lægge dem i vand natten over, inden du maler dem, men det er ikke strengt nødvendigt). Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det hele godt sammen.

Hvis du er lidt fræk, så tilsæt 1 tsk. maltmel. Så får brødet en fin mørk farve.

Bag 1 time med 160 grader i en form beklædt med bagepapir og afkøl på bagerist (ude af formen).

Du kan læse mere om stenalderbrødet her.

DSCN0416

Dette indlæg blev udgivet i Alt, Opskrifter. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar