BMI er en forkortelse for Body Mass Index og er en beregning, hvor vægt måles i forhold til højde^2. Normalt siger man, at hvis ens BMI er mellem 18,5 og 25, så er ens vægt at betragte som normal. Er BMI over 25 er man overvægtig og er BMI under 18,5, så vejer man for lidt.

På det seneste har nogle forskere baseret på dødlighedsrisiko fundet ud af at normalvægtig båndet på 18,5-25 nok mere skulle være 21-26,5.

Ud fra en kategoriserings og statistisk synsvinkel kan det da være interessant nok, om befolkningen er det ene eller andet. Jeg synes bare ikke man skal glemme, at BMI desværre i de fleste lande er stigende. Jeg er bange for, at store dele af befolkningen kropsligt er ved at degenerere på samme måde som besætningen på det evakuerede rumskib i filmen WALL-E. De bliver bare federe og federe.

 
I USA er befolkningens gennemsnitlige BMI 27,8. Bemærk, vi taler altså her om gennemsnittet. Uanset det ene eller andet studie, så er et gennemsnitligt BMI på 27,8 alarmerende. Det er faktisk ret skræmmende, selvom det muligvis er godt for Novo aktien.

Jeg vejer 73 kg og er 183 cm høj. Mit BMI er altså 21,8. Hvis jeg vejede 93,5 kg, så ville mit BMI være 27,8 – altså som det gennemsnitlige BMI i USA. Jeg har aldrig vejet så meget, men hvis jeg vejede 93,5 kg, ville jeg uden tvivl rende rundt med et kæmpe bildæk. Ikke noget kønt syn, men hvad værre er, så ville det også være en indikation af, at jeg ville have klart forøget risiko for blodprop mv. Det behøver man altså ikke være læge/forsker for at kunne indse.

At man først skulle være undervægtig hvis ens BMI er under 18,5, lyder også lidt sygeligt. Det ville svare til, at jeg vejede mindre end 62 kg. Hvis jeg vejede 62 kg ville min muskelmasse selvfølgelig være markant mindre, men jeg ville nok være et af de svage dyr i flokken.

Hvis jeg vejede 84 kg – som jeg gjorde før jeg for alvor begyndte at løbe – så ville mit BMI være 25. Så ville jeg nok ikke være det mest adrætte dyr i flokken, men min chance for at overleve ville nok være større end hvis jeg vejede 62 kg.

På vej hjem fra Atacama Crossing 2012 vejede jeg mig i Santiago lufthavn. Min vægt var 68 kg. Jeg var virkelig udpint. Bagefter satte jeg mig sammen med Brian og belgierne og spiste en kæmpe burger med hele molevitten. 2 uger senere vejede jeg igen 73 kg.

Jeg hører ofte, at folk starter med at løbe fordi de gerne vil tabe sig. Jeg tror desværre, at det udgangspunkt for det meste også er det som får folk til at stoppe med at løbe. Hvis det at tabe sig var min motivation for at løbe, ville jeg i hvert fald hurtig løbe sur i det.

En sidste bemærkning om løb og vægt.

Hvis mit BMI var 25 og jeg dermed vejede 84 kg, så ville jeg være meget påpasselig med min løbetræning. Jeg er ikke i tvivl om at hvis min vægt var 84 kg, så ville risikoen for knæ problemer og andre løbeskader være markant højere.

Jeg tror, at det er derfor nogen siger, at man skal tabe sig for at kunne løbe.

Så hvis ens BMI er til den høje side og man gerne vil løbe, så læg meget forsigtig ud. Start med at finde glæden ved at løbe og omlæg tillige nogle kostvaner. Så er jeg overbevist om at man stille og roligt kan øge træningsmængden uden at få skader – og på sigt blive det adrætte dyr i flokken.