Løbesko er big business. Det er, så vidt jeg ved en industri, som årligt omsætter for mere end 100 mia.kr.

Løbeskosfabrikanterne vil gerne give indtryk af, at de bruger den nyeste teknologi til at lave den mest perfekte og optimale løbesko til lige netop dig. Jeg tror, det er fup. På samme måde som reklamer for vaskepulver, hårshampoo, tandpasta etc. er det rene fup.

Se eksempelvis hvordan firmaet The North Face på deres hjemmeside beskriver deres Single-Track II løbesko:

Tongue scree collar
Abrasion-resistant tight-weave mesh
C-Delta metatarsal fit system
OrthoLite® Northotic™ footbed BOTTOM
CRADLE™ heel-cushioning and stability technology
10 mm heel
Forefoot heights
Dual-density, compression-molded EVA midsole
Tenacious™ Grip sticky rubber outsole
TPU Snake Plate™ forefoot protection

Det er komplet nonsens. Der er sikkert mange, som tager ovenstående beskrivelse seriøst. Det gør jeg ikke. Efter min mening er det rent salgsgas.

I 2012 var der i de danske medier en lille debat om, hvorvidt løbesko overhovedet forebygger diverse skader. Debatten handlede også om, at løbesko sagtens kan holde til mere end de 600-700 km, som ”eksperterne” anbefaler som maksimal anvendelse, før de er ”udtrådte”. Det, synes jeg, var en tiltrængt debat.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke er ekspert på det område – selvom jeg med garanti har løbet langt flere kilometer end de fleste såkaldte eksperter (jeg hader den betegnelse, hvorfor bruger de stakkels journalister altid den betegnelse?).

Man skal heller ikke regne med, at dem som står i løbeskobutikkerne er eksperter. De er sælgere. Det er lidt det samme, som når man går i banken, så taler man med en såkaldt rådgiver, men i virkeligheden er det en sælger, som sælger finansielle produkter. Det ved alle efterhånden.

Så når man træder ind i en løbeskoforretning, er der ingen grund til at være naiv.

I en meget velrespekteret løbeskoforretning er jeg en gang blevet belært om, hvordan jeg skulle binde mine løbesko. Med det resultat, at jeg efter et maraton havde fået lukket så meget for blodtilførslen til foden, at jeg ikke kunne støtte på foden flere timer efter løbet. Det var aldrig sket tidligere. Det er lidt det samme som, når man får aktieanbefalinger i banken. Det er helt sikkert bare en røverhistorie.

Jeg kan naturligvis ikke afvise, at specifikke løbesko i nogle tilfælde kan forebygge en eventuel skade. Det er lidt ligesom, at nogle tror på at blomsterdråber og anden form for naturmedicin har en helbredende effekt. Men i langt de fleste tilfælde er det min påstand, at folk får skader, fordi de træner forkert. Typisk alt for hårdt. Der er sågar nogle, der mener, at de rigtige løbesko skader mere end de gavner.

Til daglig løber jeg i Nike’s Vomero. Det har jeg gjort lige siden den første version kom i 2006, hvilket var samtidig med, at jeg for alvor begyndte at løbe. Jeg er ikke blevet testet på et løbebånd i relation til, om Vomero er den ”rigtige” løbesko, så det er lidt af en tilfældighed, at det lige blev den sko.

Eksperter vil helt sikkert mene, at Vomero er en løbesko til landevej og derfor ikke egnet til et 250 km’s ørkenløb. I forbindelse med Atacama Crossing 2012 løb min teltmate, belgieren Jan Orye, faktisk i Vomero. Jeg spurgte ham, hvorfor han løb i Vomero og ikke en trailsko. Hans svar var, at det jo var de sko, han løb i til daglig, og derfor var dem, han var mest komfortabel med. Det synes, jeg var et meget cool svar, specielt når jeg selv har løbet i Vomero i så mange år. Jan Orye er ældre 4 år ældre end mig og gjorde det ret godt i Atacama Crossing 2012, hvor han samlet blev nummer 6.

Ved Atacama Crossing 2012 løb jeg i Inov-8’s trailsko Roclite 295. Jeg tror valget faldt på Roclite 295, fordi jeg havde afluret, at vinderen af ørkenløbet Gobi March 2010, Dan Parr, løb i de sko. Roclite 295 fungerede fint for mig i Chile. Jeg fik stort set ingen vabler eller havde andre former for fod-problemer, modsat de fleste andre.

Efter Vomero aha-oplevelsen med Jan Orye, kunne jeg principielt set godt løbe ørkenløb i Vomero. Men da jeg ikke havde nogle problemer med Roclite 295 i Chile, ser jeg ikke nogen grund til at ændre på den parameter. Roclite 295 er faktisk også meget billigere end Nike Vomero.

Kunne man løbe ørkenløb som Marathon des Sables i bare fødder? Jeg tror ikke, jeg kan. Mange, der har prøvet at gå i varmt sand om sommeren, ved, at det ikke er særlig behageligt. Og der er som bekendt masser af varmt sand i Sahara.

Så min pointe med ovenstående? Lad være med at tage det alt for seriøst, hvis en løbeskossælger eller en hjemmeside forsøger at prakke et bestemt par løbesko på dig.