Den 5. april 2013 tager jeg afsted til Marokko for at løbe 250 km i Sahara. Løbet strækker sig over 7 dage på i alt 6 etaper. De første 3 af etaperne er 35-40 km, mens 4. etape er ca. 80 km og 5. etape er en maraton.

Omkring 25 af i alt 1050 deltagere er danskere. De fleste deltagere er franskmænd og englændere.

Løbet er selv-supplerende forstået på den måde, at man selv skal slæbe rundt på al sin egen mad, sovepose, liggeunderlag, tøj osv.

Det eneste man får udleveret undervejs er vand – omkring 10-13 liter om dagen.

Konceptet er på mange måder det samme, som da jeg løb Atacama Crossing 2012 i Chile. Det er lidt andre obligatoriske ting, man skal have med. Men den væsentligste forskel mht udstyr, som jeg ser det, er man skal have sit eget kogegrej med. Man skal simpelthen koge sit eget vand. Derudover skal man have gennemgået et grundigt lægetjek for, at kunne stille op, incl. EKG.

Jeg er ikke helt så meget oppe at køre over løbet, som da jeg skulle til Chile, det var jo også min debut på den distance. Men nu begynder Marathon des Sables mere og mere at snurre rundt i hovedet på mig. Jeg er spændt, men glæder mig også til at møde en masse andre løbetosser.

Under Atacama Crossing lavede jeg helt klart 2 fejl. Jeg lagde for hårdt ud og så havde jeg for lidt mad med. Det skal der rettes op på under Marathon des Sables. I Chile havde jeg også svært ved at sove – det hele kørte bare rundt i hovedet på mig. Så denne gang tager jeg sovepiller med, håber det hjælper. Det var et trick belgierne brugte i Chile.

I dag har jeg fundet det mest af udstyret frem. Det er kun småting jeg skal have rettet til. F.eks. til skomager for at få syet/limet velcro på mine løbesko. Købt lidt mere mad og andre småtterier.

Hvorfor jeg deltager i et løb som Marathon des Sables? Fordi jeg er en glad idiot på løb. Jeg er blevet for gammel til Roskilde festival, så nu begiver jeg ud på 7 dages selvsupplerende 250 km ørkenløb. Nu kan jeg sagtens klare mig en uge uden øl, fisse og hornmusik.

Se verden med løbeskoene på, det er bare fedt. Krydstogt kan jeg altid tage på, når jeg bliver 70. Lad bare folk kalde det for et egotrip eller et identitetsprojekt. Jeg er da ligeglad.

Sometimes you just do things.