De fleste, som har været på skitur med gutterne, kender fornemmelsen om morgenen. Man er lige vågnet. Sidder på sengekanten. Man tager begge hænder op til hovedet. Man har tømmermænd som ind i Helvede. Hvor fanden er hovedpinepillerne henne? Man kommer aldrig igennem den her dag på ski. Tænker man. Når der var de. Hovedpinepillerne. Så får man lidt morgenmad. Og vupti. Så er man klar til pisterne igen. Det er lidt af et mirakel.

Sådan er det også med 250 km ørkenløb, når man et par dage inde i løbet vågner om morgenen. Man er en glad idiot på løb, men alligevel baldret, når man vågner. Så sidder man der i sin sovepose med sure sokker på. Man er ikke superfrisk. Endnu en etape på 40 km kan godt virke en smule uoverskuelig. Det er nu ikke, fordi man har festet igennem aftenen forinden. Det ville være synd at sige. Nej. Trætheden er bare ved at indfinde sig. Man er ved at være mør i stængerne. Måske det ligefrem gør ondt et eller andet sted. Så tager man måske nogle hovedpinepiller for at lindre smerterne. Får lidt morgenmad og på en eller anden underlig måde, så er man igen nogenlunde frisk til at løbe en etape mere. Det er også lidt af et mirakel.

Herhjemme er de to mest kendte smertestillende stoffer i hovedpinepiller henholdsvis paracetamol og ibuprofen. Paracetamol er det aktive hjælpestof, som f.eks. er i Panodil og Pinex. Ibuprofen er det, man kalder for et non-steroidt anti-inflammatorisk lægemiddel, forkortet NSAID. Ibuprofen findes herhjemme i f.eks. Ipren og Brufen.

Når man har løbesmerter, så er det for det meste på grund af overbelastningsskader. Overbelastningsskader medfører en inflammation. Inflammation er en irritationstilstand. Tilstanden er som sådan ikke noget dårligt, da det er en del af kroppens helingsproces og fremkommer, når noget er beskadiget og skal genopbygges. I forbindelse med den inflammatoriske proces kan der forekomme en hævelse, som skyldes en øget produktion af nogle stoffer, der kaldes prostaglandiner. Disse stoffer er tillige en medvirkende årsag til smerte.

Ibuprofen hjælper både mod hævelse og smerte i modsætning til paracetamol, som ikke er et NSAID og derfor kun lindre smerter.

Ibuprofen kan efterhånden købes i håndkøb flere steder end, man kan købe cigaretter. Jeg har læst om løbere, som tager så meget ibuprofen, at de sådan lidt for sjov kalder det for Vitamin I. Jeg ved godt hvorfor. Ibuprofen er nemlig som regel ret effektiv, hvis man har løbesmerter. Det er typisk også en ibuprofenkur, man kommer på, når lægen i forbindelse med løbesmerter ordinerer gigtpiller, hvilket er det samme som ibuprofen. En typisk ibuprofenkur i forbindelse med løbesmerter er 10 dage med 800 mg 3 gange dagligt. Det er under ingen omstændigheder noget, man skal gå i gang med uden at have taget kontakt til sin læge. Heller ikke selvom man kan få ibuprofen i håndkøb, hvor dosis er 200 mg pr. pille. Man skal være ekstrem varsom med at tage ibuprofen og under alle omstændigheder læse indlægssedlen meget grundigt igennem. Indtagelse af ibuprofen i forbindelse med løb øger tillige risikoen for dehydrering, så man skal virkelig passe på.

En ordineret ibuprofenkur kan være med til, at man kommer lettere igennem et skadesforløb. Man skal bare ikke tro, at ibuprofen i sig selv har nogen helende effekt. Hvis løbesmerterne efter en ibuprofenkur ikke er forsvundet, og man fortsætter med at tage ibuprofen og samtidig løbetræner, så er det, at man er begyndt på en glidebane, hvor en overbelastningsskade i værste fald risikerer at blive kronisk. Så er det, at løb er blevet alt andet end sjov.

En ting er at lindre de smerter, man måske får på skitur med gutterne eller ørkenløb. Det er trods alt for en begrænset periode. En anden ting er hverdagen. Har jeg ondt i hovedet til hverdag, så kan jeg godt finde på at tage en hovedpinepille. Det sker ikke så tit. Men det sker. Men tager man hovedpinepiller hver dag eller i lange perioder uden at have rådført sig med sin læge, så har man et problem. Det samme gælder løbesmerter og specielt ibuprofen.

Jeg oplever fra tid til anden folk, der nærmest aldrig har løbet før, som i forbindelse med et nytårsfortsæt eller lignende går i gang med 2-4 ugentlige løbepas. Ja måske ligefrem intervaltræning. Jeg synes næsten, det er vanvittigt. Er man forholdsvis nystartende i relation til løb, og øger man hurtigt antallet af kilometer, så er risikoen for, at man får en eller anden form for overbelastningsskade ekstrem stor. Jeg forstår ikke folk, der går i gang med at løbetræne med det formål, at de hurtigst muligt skal bevise at de kan gennemføre et maraton. Det er den direkte vej til at få en overbelastningsskade på ganske kort tid.

Inden jeg for alvor startede med at løbe mere end de fleste, havde jeg igennem mange år løbet stille og roligt 1-2 gange om ugen. Dertil kom, at jeg omlagde kostvaner, der gjorde, at jeg tabte 6-8 kg. Jeg tabte mig ikke, fordi jeg begyndte at løbe mere, det havde jeg allerede gjort via mine ændrede kostvaner. Jeg tror, at det er derfor, at jeg stort set har været fri for løbeskader. Bevares, jeg har da været på en ibuprofenkur, jeg er konkurrencemenneske og presser sommetider citronen hårdt, men jeg har aldrig for alvor været nødsaget til at stoppe med at løbe som følge af en overbelastningsskade. Jo på en måde én gang – og det var da jeg i 2011 ramte mig selv i foden med en økse og blev syet med 6 sting. Der fandt jeg for alvor ud af hvor fedt, jeg synes, det er at løbe.

Jeg tror også, at man kan mindske risikoen for overbelastningsskader hvis man gør det samme igen og igen. Jeg løber til arbejde næsten hver dag og typisk en lang tur om søndagen. Det vil sige, jeg laver ikke nogen drastiske ændringer i min løbetræning. Det er muligt, det ikke er 100% optimalt. Men jeg tror på, at det man gør igen og igen, det vænner kroppen sig til og reducerer risikoen for løbeskader.

Og en sidste ting. Jeg tror, man skal være ekstrem varsom med intervaltræning. Jeg tror, det øger risikoen for overbelastningsskader rigtig meget. Det er en effektiv måde til at øge løbehastigen på, men pas på. Selvfølgelig findes der typer som Dean Karnazes, der nærmest fra dag 1 uden problemer kan løbe solen sort. Men for de fleste nystartende vil jeg mene, at man skal vente 1-2 år før man går i gang med intervaltræning. Jeg synes man skal starte med at prøve, at finde glæden ved at løbe. Selvom det for nogen kan lyde underligt, så er verden trods alt andet end 5-10 minutter hurtigere på en maraton. Det finder man ud af, når man lige pludselig har løbesmerter man ikke rigtig kan komme af med igen.

Til Atacama Crossing er det obligatorisk, at man som minimum har 12 stk. hovedpinepiller med. Det er ikke, fordi arrangørerne opfodrer folk til at tage dem. Tværtimod. Jeg tror mere det er, fordi lægeteltet typisk får flest henvendelser, som relaterer sig til almindelige smerter.

Med mig til Marathon des Sables har jeg tænkt mig at tage henholdsvis 10 paracetamol og 10 ibuprofen. Samlet vægt: 10 gram. Jeg regner som udgangspunkt ikke at få brug for dem. Jeg er nemlig en glad idiot på løb.