Marathon des Sables er et ørkenløb, som er blevet afholdt siden 1986. Nogen kalder det for det originale 7 dages selvsupplerende 250 km ørkenløb. Marathon des Sables afholdes hvert forår i det sydlige Marokko ved Quarzazate, hvor Sahara starter.

I 2002 startede amerikaneren Mary Gadams selskabet Racing The Planet, som bl.a. afholder de årlige ørkenløb Atacama Crossing i Chile, Gobi March i Kina, Sahara Race i Egypten og The Last Desert på Antarktis. Til sammen kaldes de fire ørkenløb 4 Deserts.

Marathon des Sables er af magasinet TIME blevet kaldt for “the toughest foot race on Earth”, mens samme magasin har kaldt 4 Deserts serien for “Ultimate test of human endurance”.

Marathon des Sables er et pænt stort løb med næsten 1000 deltagere, mens ørkenløbene i 4 Deserts serien er noget mindre med omkring 150-180 deltagere.

Brøderne Ahansal fra Marokko har til sammen vundet Marathon des Sables 13 gange. Jeg mener, at Casper Wakefield er den bedst placerede dansker i Marathon des Sables med en top 20 placering. Den olympiske roer James Cracknell deltog i Marathon des Sables i 2010, som Discovery har lavet en dokumentar om. Det er fantastisk underholdning og kan købes på DVD på Amazon.

Ørkenløb i 4 Deserts serien er vundet af meget kendte ultraløbere som Ryan Sandes og Dean Karnazes. To danskere, Jimmi Olsen og Anders Jensen, har været vindere af løb i 4 Deserts serien. Jeg håber selv at lave en god placering i Gobi March på et eller andet tidspunkt.

I 2012 deltog jeg i Atacama Crossing, og til april 2013 deltager jeg i Marathon des Sables. Så de forskelle, der er mellem 4 Deserts og Marathon des Sables er indtil videre, hvad jeg har læst mig til, og hvad jeg har hørt fra belgierne, som Brian og jeg delte telt med i Chile.

Det er lidt forskellige obligatoriske ting, man skal have med. Marathon des Sables er sådan lidt mere på det overordnet plan, mens 4 Deserts er meget eksplicitte med, hvad man skal have med.

På ét punkt synes jeg dog, at de to løb adskiller sig. Og det er med hensyn til varmt vand. I 4 Deserts sørger arrangørerne for, at man kan få varmt vand, som laves ved en stor bålplads. Det var meget hyggeligt at sidde ved bålet. I Atacama ørken var der flere nætter, hvor jeg ikke kunne sove. Så sad jeg ved bålet sammen med de chilenske bålfolk og kiggede op mod stjernerne. Det var sgu smukt. Jeg kunne ikke forstå, hvad bålfolkene sagde. Men de snakkede nu heller ikke så meget. På et tidspunkt var der en af bålmændene, som pegede på sit ur. Han ville nok bare sige, at jeg burde sove, eller mon han ville vise mig sit nye ur? Jeg ved det ikke. Jeg smilede bare. Og så smågrinede vi lidt.

I Marathon des Sables er der ingen bålplads, for der skal man selv sørge for varmt vand. Jeg ved ikke hvorfor, men mon ikke det har noget med deltagerantallet at gøre. Der er trods alt væsentlig flere deltager med i Marathon des Sables. På den måde kan man jo også sige, at Marathon des Sables er sådan lidt mere “overlevelsesagtigt”.

For at kunne koge mit eget vand under Marathon des Sables har jeg derfor købt kogegrej. Til at koge vand i, tager jeg kedlen MSR Titanium med mig. Den har kapacitet til 850 ml og har tætsluttende låg og håndtag. Den vejer sølle 125 gram. Den er latterlig dyr. Som brændestel medbringer jeg et meget simpelt sæt fra Esbit (model CS75S), som består af tre vægge som kan kobles sammen med en lille rund plade i midten, hvorpå sprittabletter kan placeres. Det vejer 75 gram. Afhængig af hvor meget vand man koger, skal der bruges 1-2 sprittabletter, som også er fra Esbit.

Det er obligatorisk, at man skal have en lighter med til Marathon des Sabels. Jeg medbringer en stormlighter Windmill Delta Stormproof Lighter. Den vejer 58 gram.

Jeg skal primært bruge det varme vand til min frysetørrede aftensmad. Under Atacama Crossing brugte jeg en plastikske til at spise med. Den knækkede selvfølgelig. Jeg havde dog en ekstra med. For at imødekomme at jeg ikke gør det samme igen, medbringer jeg denne gang en lang Optimus ske. Den er af titanium og vejer 20 gram. Jeg tager dog også en Light My Fire plastikske med som back-up. Det ville være surt, hvis man mister sin ske. Plastikskeen vejer 11 gram.