3. etape af Marathon des Sables 2013.

I dag skulle der løbes 38 km på 3. etape af Marathon des Sables 2013. Der var et par stigninger, men ikke helt så slemt som på 2. etape. Til gengæld var det varmere, næsten ingen vind, og så skulle der løbes rigtig meget i sand.

Jeg følte mig okay det meste af etapen, men måtte gå lidt til sidst. Jeg har en del vabler, men ikke noget der gør ondt.

I samaritterteltet har jeg fået ordnet fødderne. Huden skæres af, og der kommes jod på, og så bliver det ellers tapet ind. De er meget prof, og jeg tror ikke, vablerne vil volde mig problemer. Det er særligt, når man rammer sten på ruten, at fødderne bliver udfordret.

I morgen er det den lange etape på 75 km. Det virker lidt uoverskueligt lige nu, men jeg satser på at lægge ud i meget langsomt tempo, så håber jeg, det går. Det bliver hårdt arbejde.

Det er et hårdt løb, som ikke er for børn. Der bliver ikke givet ved dørene, og folk løber virkelig til. Det som gør Marathon des Sables hårdt, er ikke så meget etapernes længde, men primært fordi der løbes så meget i sand. Der udover er det blevet rigtig varmt, med temperaturer på op til 50 grader i solen.

Humøret i vores telt 23 er højt. Vi hygger og tager det hele med et smil. Jeg synes de alle er rigtig seje.

Løbet er ikke helt så flot som Atacama Crossing. Til gengæld er Marathon des Sables meget professionelt arrangeret og en kæmpe event i forhold til de mindre 4 Deserts løb. Begge løb har deres charme.

Med dagens etape er min samlede placering nu nr. 119.