4. etape af Marathon des Sables 2013.

Efter de første 3 etaper, som alle var på forholdsvis moderate 30-38 km, skulle der onsdag bides skeer med den lange etape på 75 km. Det blev en virkelig hård dag for mig. Det var ikke så meget distancen, men mere, at der var rigtig mange sandbanker, man skulle igennem, og så synes jeg, det var blevet varmere. I løbet af de første 3 dage af Marathon des Sables er det gradvist blevet varmere, men jeg synes, det har været nogenlunde til at håndtere, for jeg har trods alt været i mål ved 13 tiden, så jeg har undgået at blive stegt alt for meget. Men under onsdagens lange etape var man ude hele dagen, og det blev altså lige en tand for varmt for mig – nogen siger, at der på et tidspunkt var 54 grader i solen. Puha.

Ligesom på de 3 foregående etaper lagde jeg på onsdagens lange etape meget forsigtigt ud. De første 3 checkpoints ud til ca. 33 km gik fuldstændig problemfrit i ren tomgangstempo. Da jeg var tæt på checkpoint 4, kunne jeg så småt mærke varmen. Jeg prøvede at køle mig selv med lidt vand. Fra starten af checkpoint 4 var det rene sandbanker i næsten 6 km, og jeg havde allerede på forhånd besluttet, at jeg ville gå. Det ville være unødigt spild af min energi at forsøge at løbe i de sandbanker. Her kom den førende løber Mohamad Ahansal forbi mig, det var en fryd for øjet, så legende let han kom forbi. Ham og de andre i top 50 var startet 3 timer senere end os andre.

Efter sandbankerne var der et fladt stykke frem mod checkpoint 5, jeg havde det okay, men jeg orkede dog ikke længere at spise noget. Efter checkpoint 5 gik det stadig nogenlunde, men omkring 60 km kunne jeg mærke, at jeg var stegt og mat i benene. Jeg begyndte at gå og prøvede at tænke positivt, der var nu næsten kun 13-14 km tilbage, herregud det var jo bare en løbetur til arbejdet. Checkpoint 6 var ved 65 km, jeg gik fra checkpointet, men håbede, at jeg ville kunne mobilisere de sidste kræfter. Der var jo kun 10 km tilbage. Det blev de længste 10 km i mit liv. Jeg var svimmel. Følte en underlig form for fjernhed. Det begyndte at blive mørkt, og jeg fandt pandelygten frem. Adskillige løbere kom forbi. Nogen spurgte om jeg var okay. Næh egentlig ikke. Men jeg kunne ikke svare. Som en groggy bokser forsøgte jeg bare at holde mig oprejst. Gå en lille smule, stoppe op og prøve at få vejret. Gå lidt igen, stoppe op. Det var nu helt mørkt. Men det var ikke svært at finde vej, for alle løbere, som kom forbi mig, havde knæklys i lommen i rygsækken. I det fjerne kunne jeg også se lys fra målområdet. Det forekom tæt på, men alligevel langt væk. De sidste 10 km tog 2,5 time. Jeg måtte virkelig grave dybt. Havde jeg lagt for hårdt ud, ikke fået nok at drikke, glemt at tage salttabletterne eller forsøgt at forcere undervejs, havde jeg nok været skuffet over mig selv. Men jeg synes, jeg havde forsøgt at være meget påpasselig med tempoet og drikke undervejs og alligevel gik det galt. Øv. Til næste gang jeg skal ud på en lang 4. etape, vil jeg nok tage mere varieret mad med til etapen. Måske ligefrem spise noget morgenmad eller lignende undervejs.

Torsdag er det hviledag. Det er varmt, man holder sig mest muligt inde i teltet, væk fra solen. Jeg har kogt vand 4 gange, jeg forsøger nærmest at tvinge mig selv til at spise noget varmt mad. Men jeg er ikke sulten. Det er virkelig mærkeligt. Man ved, at man er i underskud rent kaloriemæssigt. Og alligevel er man ikke sulten. Her sidst på dagen går det dog lidt bedre – det hjalp lidt, efter der blev uddelt en cola til alle. Det gør på en måde underværker i varmen. Nu mangler 5. etape bare. Og som altid i Marathon des Sables er det en maraton. På den lange etape har jeg smidt for meget tid til, at top 100 er realistisk, men efter hedeslaget på den lange etape er top 150 okay med mig. Så er der også plads til forbedring næste gang, jeg stiller op.

Her kan du se mig tøffe i mål på den lange etape. Desværre ikke megen begejstring at spore i mørket.

(Indlæg pr. langdistance og begrænset antal anslag, men efterfølgende rettet til)