5. etape af Marathon des Sables 2013.
Jeg gjorde det. Man havde selvfølgelig gemt de største og flotteste sandbanker i Marokko til 5. etape af Marathon des Sables 2013, som altid er en maraton. Lige fra starten af gik det op og ned i sand. Men jeg var ligeglad, for jeg havde besluttet mig for at være i kontrol hele vejen. Jeg ville slutte af med en god oplevelse, placeringen var ligegyldig.
Først ved 37 km, hvor vi kom til toppen af nogle gamle ruiner og kunne se teltlejren i horisonten, troede jeg på, at jeg ville gøre det. Der kom Jakob forbi mig i et pænt tempo, og nu skulle den have gas resten af vejen. Jeg løb røven ud af skelettet de sidste 5 km. Jeg tror ikke, det var en tilfældighed, at Jakob kom forbi mig, for min egen Jakob har fødselsdag i dag. This one was for you.
Stort tillykke med de 15 år. Jeg glæder mig til at se dig, Rasmus og mor. Ohana. Jeg var ikke blandt de bedste i Marathon des Sables 2013, men det er også lige meget, for mit mål er at slå Fauja Singhs verdensrekord.
Nyd hver dag din puls slår, og du har det godt. Smil og verden smiler til dig. Viva running Viva Life!
(Indlæg pr. langdistance og begrænset antal anslag)
