I forbindelse med Marathon des Sables 2014 havde Radio24syv inviteret mig til et interview om mine oplevelser med løbet året før. Du kan høre interviewet her.

Hvordan Radio24syv havde fået opsnuset mig, aner jeg ikke. Mon journalisten fra Red Barnet havde givet dem et tip, læs her. Men det er også lige meget. Jeg fortæller da gerne vidt og bredt om mine oplevelser med ørkenløb – og så var det da meget sjovt at prøve et radiointerview, det havde jeg ikke prøvet før. Hak ved den. Jeg synes, det var nogle rigtig gode spørgsmål, de stillede. Men på 10 minutter kan det være svært at forklare, hvilken fuldstændig vanvittig grænseoverskridende oplevelse 250 km selvsupplerende ørkenløb er. Jeg synes, Chris MacDonald er kommet tættest på at forklare, hvorfor “vi” gør den slags: Det er en del af menneskets DNA at udforske og udfordre. UDFORSKE og UDFORDRE.

I år har jeg ikke nogen ørkenløb i kalenderen. Ved Marathon des Sables 2013 så jeg flere rigtig gode løbere, som var væsentlig ældre end mig. Det fik mig til at indse, at jeg på trods af mine 46 år ikke har så travlt endda. Jeg skal nok nå Gobi March og andre spændende eventyr i årene, som kommer. Det er godt at have noget til gode. Ultimativt er mit mål jo som bekendt at slå Fauja Singh’s verdensrekord.

Men min løbskaldender for 2014 er nu også pænt booket. Jeg synes selv, at de kommende måneder bliver spændende og udfordrende:

3. maj, Salomon Hammer Trail, 80,5 km
18. maj, Copenhagen Marathon
14. juni, Ultraløbet Gendarmstien, 60 km
9. august, Winforce 100 km
27. august, UTMB TDS, 120 km (7.250 højdemetre+)
28. september, Berlin Marathon

For en superpræstation som f.eks. PB på en maraton er det selvfølgelig ikke optimalt med så mange løb på programmet. Om ikke andet så tror jeg, løbene tilsammen kommer til at give mig god råstyrke, og jeg regner da med at løbe København og Berlin under 3 timer, så helt lunte-tempo er det da trods alt ikke.

Årets første 3-4 måneders træning har iøvrigt været helt forrygende. Masser af gode tempopas, specielt SNIK’erne Carsten og Søren har for mig været virkelig stimulerende at tempoløbe med. Lørdagens SNIK maratontræning under ledelse af Preben er dog ugens højdepunkt. Preben planlægger ugens rute og sørger for slik- og væskedepot. Det er enormt hyggeligt, super stemning.

Jeg løber sammen med Stefan-gruppen. Stefan er i løbet af de sidste par år blevet uhyggelig stærk. Berlin 2013 på 2:34, det er altså godkendt for en 40+ årig. Stefan og jeg rejser sammen til Berlin, det bliver hyggeligt. Claus er også altid til lørdagstræningen. Dejlig ubesværet og hurtig løber, som tillige har overskud til at tage gode billeder undervejs. Carsten er også fast inventar. Han er ældre end mig og pænt hurtigere end mig. Damn it. Carsten er lidt lige som god rødvin, bliver bedre med årene. Lars-Ole kommer også tit. Vi løb hele Berlin Marathon 2012 sammen. I år er Ironman målet, det bliver helt sikkert en super præstation af Lars. I år er der tillige dukket en række nye bekendtskaber op: Thomas, Carsten S, Jakob og Martin. Fælles for dem alle er, at de er bidt af løb, og så er de røvstærke. De løber tæt på 2:30 på en maraton. Og vi taler altså om gutter, som alle er 40+ (så vidt jeg ved). Det kommer jeg aldrig i nærheden af. Men de er nu pænt flinke til at holde 4:10-tempo, så jeg forholdsvis ubesværet kan følge med.

Men en ting er sikkert. Lørdagstræningen har været kanon hyggelig og har været med til at gøre mig pænt stærk i år. Så jeg er topklar til at udfordre og udforske de kommende måneders løb.