Rugbrød

Når du først har lavet det her rugbrød én gang, forstår du ikke, hvorfor du nogensinde har købt rugbrød i supermarkedet. Det smager bare bedre, og det er nemt at lave.

6 dl koldt vand
10 g gær
3 dl surdej
30 g salt
250 g skårne rugkerner
200 g hørfrø
200 g solsikkekerner
550 g rugmel
2 tsk maltmel

2 forme på 1,5 liter

Jeg bruger altså bare den surdej, jeg også bruger til mit hvedebrød. Har du ikke surdej, så brug kærnemælk (2 dl) og øl (1 dl) i stedet.

Rør gæren og salt ud i en smule af vandet og tilsæt de øvrige ingredienser. Jeg ælter altid dejen i røremaskine i 10-15 minutter ved lav hastighed. Fordel dejen i de to forme beklædt med bagepapir. Sæt det i køleskabet i 1-5 dage, jo længere des bedre. Men mit står nu sjældent længere end 1-2 dage.

Bag brødet ved 180 grader i 90 minutter og afkøl på en bagerist (ude af formen).

Har du ikke lige de ovennævnte kerner eller frø, så brug alternativt græskarkerner og sesamfrø.

Hvis du synes, opskriften ligner den, der er på posen af Grupe & Meyers rugmel, så er du ikke helt galt på den med hensyn til melet. Jeg tilsætter dog også maltmel, så får brødet den fine mørke farve.

I madpakken får ungerne rugbrødet som 2 skiver sammenklappet, sammen med en sandwich af det her hvedebrød og så selvfølgelig en hjemmelavet myslibar. Selvgjort er velgjort.

DSCN0414

Dette indlæg blev udgivet i Alt, Opskrifter. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar