Jeg elsker at løbe i Dyrehaven.

Jeg kender nærmest Dyrehaven som min egen bukselomme. Der er nogen, som synes, det er sådan lidt et fisefornemt sted. Det synes jeg ikke. Tværtimod. Jeg synes, Dyrehaven er for alle. Der er mange, som bare hygger sig med en gåtur. På en sommerdag er det tit, folk har en picnickurv med. Så sidder man der og hygger sig med lidt mad og en pilsner, mens der kommer mountainbikere og løbere forbi. Eller man ser børn, som rider på en pony oppe fra Fortunens Ponycenter. Første søndag i november når der afholdes Hubertusjagt kan man more sig med, at nogle af de flotte rødklædte ryttere ved Magasindammen falder i vandet. Plaske. Plaske. Børn og voksne kan selvfølgelig også more sig på Bakken, et dejligt uhøjtideligt sted. Ja, Cirkusrevyen holder jo også til på Bakken, og om sommeren er der teater i Ulvedalene, hvor man også kan kælke om vinteren. Og man kan sejle i kano på Mølleåen og fiske ved Stampedam og om vinteren stå på skøjter ved Hjortekæret. Løbeklubben SNIK afholder også mange træningsture i Dyrehaven. Man kan sågar spille golf i Dyrehaven.

Ja selv Dronningen har sit eget slot i Dyrehaven, Eremitageslottet. Jeg kan godt lide det slot. Det er en rigtig smuk bygning. Det står flot der midt i Dyrehaven med udsigt over Øresund. Når jeg løber i Dyrehaven, så stopper jeg næsten altid op for at betragte slottet. Jeg kan specielt godt lide det irrede kobbertag med alle dets udsmykninger. Så går jeg lige over til det lille hus ved siden af slottet og får lidt vand, og så løber jeg videre.

Sommetider når jeg løber til arbejdet, tager jeg en lille omvej via Dyrehaven og Strandvejen. Så starter jeg hjemmefra lidt tidligere, typisk 6:30, og løber via Brogårdsvej og Ermelundsvej og rammer Dyrehaven oppe ved Fortunen. Der løber jeg til venstre ved Langs Hegnet. Om vinteren når det er helt mørkt, kan man mellem træerne lige ane dådyrenes øjne. Dådyrene står sikkert der og tænker, hvad fanden den idiot har gang i. Når jeg kommer ned til den røde port ved Hjortekær, kan jeg ved det lille hus på den anden side af vejen sommetider se folk laste døde dådyr. Mon de ender i færdiglavet lasagne? Så går det rundt om Svenskevej og hen til den røde port ved Raadvad. Oppe ved Eremitagesletten er dådyrene næsten så tæt på, at man kan røre dem. Fantastisk. Videre af Chausseen, hvor jeg så rammer den røde port ved Klampenborg. Så går det ellers støt og roligt ind ad Strandvejen og Østerbro for så at ramme Søerne. En dejlig lille morgentur på 26 km.

Danmarks største motionsløb, Eremitageløbet, holder også til i Dyrehaven. Hvert år omkring efterårsferien deltager 17-19.000 mennesker i løbet. Imponerende at man kan afvikle et løb med så mange mennesker på så forholdsvis lidt plads. Pladsen kan da også være lidt trang. Det synes jeg ikke gør noget. Der er nogen, som går meget op i hvilket startnummer, de har. Det gør jeg ikke. Det er da ligegyldigt, om man løber hurtigere end sin nabo, genbo, kollega eller fætter. Eremitageløbet er en hyldest til løb og livet, skide værd med hvem, der vinder. Men hvis du da endelig vil vide det, så kan jeg da snildt løbe de 13,3 km på 50 min, om jeg så startede helt nede bagfra. Min navnebror, Henrik Jørgensen, du ved ham med brillerne og det lange hår, har i øvrigt stadig rekorden, da han i 1987 løb ruten på 38:40.

Ja ungdommen nu til dags er ikke hvad, den har været.