Det er ikke nogen skam, at indrømme man er en tøffelhelt. Min kone er nemlig dejlig.

Da jeg deltog i Atacama Crossing, var mine løbesko det eneste fodtøj jeg havde med på turen. Jeg må tilstå, at det efter etaperne var lidt træls, at rende rundt i teltlejren i det samme fodtøj, som man lige havde løbet adskillige timer i. I forbindelse med Atacama gav Brian mig ellers det tip, at tage et par engangs-hotel-tøfler med til turen. Men det valgte jeg altså ikke at gøre. Og det var en fejl.

Så denne gang medtager jeg et par hoteltøfler. Tøflerne er sikkert fra en af de hoteller, vi var på sidste sommer. De vejer 85 gram.

Så næste gang du ser et par tøfler på et hotelværelse, så husk de også er rare at have med på 7 dages selvsupplerende 250 km ørkenløb. Hvis du får fat i nogen, må du gerne tage dem med til mig. Jeg bor i Vangede. Jeg skal nemlig også bruge et par tøfler til Gobi March i Kina på et eller andet tidspunkt.